Man kunne tit ønske sig,

at være en gammel,

te-drikkende,

søndags-morgen-frisk

bedsteforældre, som

kunne gynge hen i tankerne

hver dag,

     

sætte mælk over

sætte jord over

sætte opvask over
    

Kravle ind under

sengetøj som lugter af smør,

     som solsikker, solsorte og samlede digte af

Rifbjerg, Rasmussen, Kristiansen og

Christensen.
      

Snuse, pudse, pakke og rende rundt.

Men ikke mellem flækker af beton,

som en forvirret københavnerborger,

der er bankende blå

af identitetskrise.