Jeg fik apparater

af min mor til,

at leve for...

   

Som en sløret reinkarnation

af min far, voksede

jeg op i en kulturel

efterkrigstid fra 1980'erne.
   

Der var brødkrummer på

bordet, og skabe der gik i

og ud, på samme tid

til den store grønne have.
    

Jeg lærte hvad død

og liv betød,

en dobbeltmorale

der overgik med, ja, ja,

og sådan er det jo bare.
   

Der var runde hoveder,

børnehjul og

gule tennisbolde mod

sort asfalt.
   

Små børn, der bare gik

barfodet rundt og inspirerede, eller

træk deres hænder til sig, når

moren ville holde dem.
    

Næsten på kedelige,

fødselsdagsudsalg i Netto,

agtige dage.
   

Sommetider sommertider,

vintermørke, slumvinterlighed.