Hun kaster håret om

på den anden side, og

viser en anden side af sig selv.

 

Det er mig

der står her, det

er mig der holder om

glasset, så det stråler.
 

Hele stedet her lugter

af larm, man skal skrige

for at snakke, man skal

skrige for at viske.

 

Vi må rejse væk

selvom jeg ikke har

pengene, og hun ikke har mig

  

Det er lunkent, det er

hende, der sidder lige dér!
   

Det er snart, at vejret

vinder, og det lyser

akvarium blåt ind.
  

Det er sindet der tikker

tiden væk. Og jeg kikker

og nikker.

  

Kikker og nikker

tiden væk. Træstolen

knirker, og gulvet larmer

med menneskers hjælp.

   

Slået ihjel, da jeg

lukker inde, ihjel,

    

Farvel...