mandag den 22. oktober 2012


Jeg er altid bange for at tabe
min viden, mit humør, mine fjender
og venskaber.

At broerne forsvinder ned i havet
Og verden bliver land til land til
Land.

Linjerne som bøjer sig over hinanden
På højre, venstre kryds
Og på verdensdele og verdenshjørner.

Helt ned til en lille detalje som er en
Inspiration, og en puls som går i stå, så byen
Bliver mørk og vid

Og fuglene vil skrige, at der kommer en ulv.
Og jeg vil ligge søvnløs og eksplodere.

1 kommentar: