Hele dagen har vinden hevet i

skråvinduet, og fået døren til,

at krable og mumle i døråbningen.

Vinden har taget varmen fra mine fødder,

og vinden har gjort byen sort som pepper,

og salt der falder som sne, og forsvinder

som det selv samme, af mænd i gule veste.

Jeg kender hverken vindens forekomne, eller sneens

gule veste, men jeg ved, at skråvinduer helst skal

åbnes halvt på klem, og lukkes, når der ikke er mere

at sige. Du og jeg. Jeg og hende. Manden og sneen. At sige

ingenting, og afbryde stilheden, når December måned

falder ind.